Oprettelse af en sikkerhedskopi
En vigtig del af forberedelserne til at gøre din Mac klar til service er at lave en sikkerhedskopi. Time Machine gør det enkelt at sikkerhedskopiere og gendanne alle dine arkiver, og der findes også andre metoder til sikkerhedskopiering. Læs mere om, hvordan du sikkerhedskopierer din Mac.
Sådan gør du klar til service
Vælg mellem de servicemuligheder, der er tilgængelige i dit område: Lav en reservation hos en Apple Store, find en Apple-autoriseret serviceudbyder, eller vælg en reparation ved indsendelse. Arranger service til din Mac.
Find dine oplysninger frem
Hvis du stadig har din kvittering, skal du tage den med til servicestedet. Du kan også få brug for adgangskoden til dit Apple-id og en form for personlig identifikation, f.eks. kørekort, pas eller andet godkendt id.
Du skal kende navnet på og adgangskoden til din macOS-brugerkonto, hvis du skulle få brug for at logge ind på din Mac på servicestedet. Og hvis du også bruger en firmwareadgangskode, skal du slå den fra inden service.
Saml dine produkter sammen
Medbring din Mac, dit strømkabel og eventuelt tilbehør, som du har brug for hjælp til.
Hvis du har valgt indsendelsesservice, skal du blot følge den vejledning om emballage og forsendelse, du har modtaget.
Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Apple-support for at få flere oplysninger.